13. december 2024
LVS 1 vandt hjemme 5 - 3 over Brønshøj 3. Ved stillingen 3 - 3 hev Michael og Jacek sejren hjem med gevinster i tidnød.
LVS 1 holder sig i toppen af mesterrækken. Placeringen afhænger rundens resterende partier på søndag.
Man mangler at møde Øbro 5 og herefter de 3 stærkeste modstandere Nørrebro 1, Frederiksberg 1 og Øbro 3. Et hårdt program, men der er altså mulighed for selv at af gøre sagen.
LVS 2 mødte topholdet Valby 3. Efter en kritisk start lykkedes det med energi og held at spille uafgjort 4 - 4.
LVS 2 ligger nu på 4. pladsen 4 points efter de 3 førende hold (Ishøj 2, Frederiksberg 3 og Valby 3), men har mødt de 2 af dem. Der skulle være chance for at hale ind på førergruppen inden sidste runde mod Ishøj 2, men der findes som bekendt ingen lette kampe.
Lars ØK
6. december
Lørdag d. 30. november afvikledes juniormesterskabet som en ny begivenhed i klubben.
Der var 6 deltagere, der spillede alle mod alle.
Juniormester blev Mathias K. Bülow-Lange med 4 1 /2 point med Julius Garde og Aksel Kreiner på delt 2.-3. plads med 3 1/2 point (Julius fik 2. præmien efter omkamp).
Både spillere og instruktører fik udbytte af turneringen. Kamplysten var stor, undtagen i sidste runde, hvor der blev taget to hurtige "stormesterremiser".
Tak til Mathias` mor Mie for forplejning undervejs med lækre kager.
Lars ØK
22. november
Den ene gruppe ("B") blev suverænt vundet af Jacek Wisniewski med 4 1/2 af 5 point med Peter Jordt og Benjamin Grimm på delt 2.-3. plads. Den anden gruppe ("C") blev vundet af Stefan Petrovic med 4 point fulgt af Marco Biemann 3 1/2 og Michael Kjærbye 3.
Peter Jordt forlader desværre klubben fra næste sæson. Der bliver derfor en ledig plads i mesterskabsgruppen til næste sæson.
Den bliver afgjort ved en omkamp mellem de to 4ére i grupperne, Claes B.P. og Hans G.R., der spilles d. 18. december som hurtigskak og evt. efterfølgende lynskak.
Lars ØK
21. november
LVS 1 vandt ude med 6 - 2 over Øbro 4 efter en super indsats med mange flotte partier. Med 3 reserver var det forventede resultat kun uafgjort eller en smal sejr. LVS er dermed med i toppen, men de mangler de 3 øverst ratede hold. Med et godt resultat mod Brønshøj 11. december venter der nogle spændende kampe efter nytår.
LVS 2 var ramt af flere afbud til kampen mod Frederiksberg 3 og trods en ihærdig indsats fra holdkaptajnen Hans G.R. lykkedes det ikke at mobilisere reserver, så vi måtte stille med to tomme brætter (7 og 8). Resultatet blev et nederlag 3 1/2 - 4 1/2. På de seks spillede brætter scorede vi 3 1/2 point, 1 point mere end forventet. Det kunne faktisk været blevet til 1 point mere, såfremt Lars K.A. og Lars ØK ikke havde overset ret oplagte gevinstmuligheder. LVS 2 er nu nummer 5 i rækken, men der er kun 2 1/2 point op til nummer to - og det er faktisk Frederiksberg 3.
I næste runde venter topholdet Valby 3. Med et rimeligt resultat vil vi stadig være i en god position.
Tak til Mikkel H., Marco B. og Lars K.A, der stillede op i begge kampene og hentede 2 point hjem til både LVS 1 og LVS 2.
Lars ØK
9. november
LVS 1 havde 3 afbud til hjemmekampen mod Odysseus 2 og stod til et forventet nederlag på 3 1/2 - 4 1/2. Efter en super indsats med mange spændende partier blev det vekslet til en flot LVS 1 sejr på 5 - 3.
LVS 2 havde ligeledes 3 afbud, men med reserverne stod det alligevel til en forventet smal sejr. Det lykkedes også at hive en sejr hjem på 4 1/2 - 3 1/2, selvom det så sort ud undervejs. Efter bare 1 1/2 time havde de 3 nederste brætter tabt. 3 - 0 til Herlev blev vendt, da de 5 øverste brætter i fin stil hentede 4 1/2 point og dermed sejren.
Per Lunde J., Marco Biemann og Peter Jordt ydede en særlig indsats i ugens løb ved at spille med i begge kampene og tilsammen score 5 af 6 point.
Lars ØK