22. December 2022
Tak for i år.
Det mest positive i efteråret har været fremgangen på juniorsiden med stabilt fremmøde og og en klart tiltagende skakforståelse og spillestyrke, så vidt jeg kan bedømme. Specielt har Jacob Dam og Mathias Kruse Bülow-Lange opnået fine resultater i flere juniorturneringer. Juniortræningen ved Lars Hyldkrog (og Henrik Mortensen som vikar) kan forhåbentligt se frem til fortsat succes.
Vi kan se frem til klubturneringen i 2023 med mesterskabsgruppen og den sideløbende gruppe B.
I holdkampene skal både LVS 1 og LVS 2 forsøge at rejse sig efter et halvdårligt efterår. Vi får igen Martin Haubro på besøg for at gennemgå og kommentere partier efter de næste runder. Det kan måske give lidt ekstra inspiration.
Vi starter efter nytår allerede 4. januar med juniortræning og gruppe A og uformel skak(træning) for de øvrige. Gruppe B starter først 25. januar, så der er bedre mulighed for at få eventuelle nye medlemmer med.
På gensyn i 2023, gerne hver onsdag selvom man ikke har en turneringskamp på programmet. Det skader næppe med nogle uformelle træningspartier ind i mellem de ratede.
God jul og godt nytår
Lars ØK
9. December 2022
Det kører ikke rigtigt for LVS 1 og LVS 2 i holdturneringen.
LVS 1 havde udekamp mod Nørrebro 2. Efter et jævnbyrdigt opgør endte det med et 4 1/2 - 3 1/2 nederlag. Forventet resultat var ca. 4 - 4, så det var ingen katastrofe. Det efterlader imidlertid LVS 1 på 8.og sidstepladsen i Mesterrækken. Vi har mødt både nummer 6 og 7 og mangler en række af de stærkere hold. Det bliver en kamp for at undgå nedrykning, men heldigvis er der 4 runder endnu til at få rettet op på det.
LVS 2 havde hjemmekamp mod Caissa-Gladsaxe 2 og det forventede resultat var ca. 5 1/2 - 2 1/2, men det
endte 4 - 4. LVS 2 er stadig nummer 5 i 3. række med 2 points op til 2. pladsen, men vi mangler mange af de stærkeste hold. Mikkel, Masato og Simon har leveret, men vi andre kunne nok hver finde et point, der mangler i regnskaberne. Næste runde mod Øbro 6 vil have stor betydning. Jeg håber, at der kommer nogle kampe med rygvind for hele holdet i de kommende runder.
På onsdag d. 14. december ser vi på nogle partier fra holdkampene. Medbring partier til demonstration, hvis der er noget I vil vise frem og kom ellers for at kommentere.
Lars ØK
1. december 2022
Første halvdel af klubturneringen 2022-23 er afsluttet.
I gruppe A vandt Stefan P. med 6 1/2 af 7 med Benjamin L.J. på 2. pladsen med 5 1/2 (begge ubesejrede). Tredjepladsen gik til Lars K.A. efter tæt opløb med Masato M.
I gruppe B vandt Michael S.K. med 6 1/2 af syv, ubesejret og med en rating gevinst, der ser ud til at blive 78 points. 2. pladsen gik til Slavomir S.K. med 5 og Lars Hy. fik 3. pladsen med 4 1/2.
De nævnte 6 øverst placerede går videre til næste halvsæsons turnering om klubmesterskabet.
Sideløbende bliver der som vanligt arrangeret en "sekundær" gruppe.
Sæsonplanen for første halvsæson 2023 vil foreligge i løbet af nogle dage.
Lars ØK
17.november 2022
LVS 1 havde hjemmekamp mod Øbro 4. Det forventede resultat var 4 - 4 og sådan blev det.
Benjamin og Slavomir fik gevinster i nogle fine partier, mens Peter og Bo måtte ned med nakken. Stefan, Claes, Lars H. og Michael fik remiser, sidstnævnte efter at have manøvreret sig ud af en trængt stilling.
Når runden er færdigspillet ser det ud til, at vi vil ligge på en 6. plads. Øbro 3 er allerede stukket af. På nuværende tidspunkt ser det ud til, at ambitionen må indskrænkes til at holde sig sikkert fri af nedrykningszonen.
LVS 2 havde udekamp mod Amager 3. Det forventede resultat var 4 1/2 - 3 1/2 i vores favør. Efter det gode resultat i 1. runde havde vi håbet at komme til tops i rækken med en solid sejr. Sådan gik det ikke. Resultatet blev det omvendte, et nederlag på 3 1/2 - 4 1/2.
Det startede dårligt : Jeg tabte i en miniature på 15 træk efter rystende pinligt åbningsspil. Lars Kirstein dukkede ikke op på grund af en misforståelse om spilledagen - 0 - 2 efter en times spil. Masato svarede igen med en hurtig sejr. Senere tabte Hans G.R. og Henrik, sidstnævnte efter at have reddet sig ud af en tabsstilling og stået til sejr eller remis, men det glippede i tidnøden. Derefter blev der pyntet på resultatet med sejre til Per og Simon S. og remis til Mikkel.
Når runden er færdigspillet ser det ud til, at vi vil ligge på en 5. plads. Feltet ligger stadig tæt, så der er stadig en mulighed for at blande sig i toppen, men det kræver, at vi kommer bedre igennem de næste par runder.
Lars ØK
5.november 2022
LVS 1 havde udekamp mod Valby 1. Efter holdopstillingerne var det i Valbys favør 4.8/3.2, men desværre blev det en Valby sejr på 5 1/2 - 2 1/2. Ikke nogen katastrofe, men i underkanten.
Det gav måske lidt forvirring, at jeg akut måtte melde afbud som holdleder, men Bo og Hans G.R. sørgede for, at det blev meldt ud og ikke gav problemer.
Efter referat fra Bo hev Stefan en sejr hjem på bræt 1 og Benjamin vandt et flot parti på bræt 5, mens Michael gav remis remis i en stilling, der muligvis kunne vindes, men i holdskak skal man også sørge for ikke at sætte noget over styr. Flere af de øvrige partier var lige eller komplicerede, men tippede til den forkerte side den dag.
LVS 2 mødte Brønshøj 4 hjemme. Med en stærk reserve hos Brønshøj og to afbud hos LVS 2 var det forventede resultat 2.3 / 5.7. Med en flot indsats blev det vendt til en LVS 2 sejr på 4 1/2 - 3 1/2.
William lagde ud med en overbevisende gevinst og Henrik spillede remis. Herefter så det lidt tvivlsomt ud i en periode med et par nederlag og vanskelige stillinger, men energisk spil af Mikkel og Hans G.R. gav gevinster og Per tog remis i en stilling med mulig gevinst, men kun 4 1/2 minut på uret - en rigtig beslutning for holdet fremfor at forcere og risikere tab. Masato fik også remis i en kompliceret stilling med uligefarvede løbere, men en del andre brikker på brættet og muligheder for angreb på begge sider. Dermed var den overraskende sejr i hus efter en god holdindsats.
Lars ØK
6. oktober 2022:
Juniortræningen på onsdag d. 12 oktober må desværre aflyses, da både Lars Hyldkrog og hans vikar Henrik Mortensen er forhindrede.
Derimod er juniorerne meget velkomne til at deltage i arrangementet kl. 18.30, hvor klubmesteren Stefan Petrovic spiller simultan mod klubbens medlemmer.
Juniortræningen genoptages d. 19. oktober, hvor Lars Hyldkrog er klar igen selvom det er efterårsferie.
Lars ØK
17. august 2022
Husk at tilmelde jer til Efterårsturneringen der starter den 31. august!
Tilmeldingen sker her.
Lars Kirstein
5. august 2022
På onsdag d. 10. august 2022 starter vi sæsonen med hurtigskak. Det gentager vi d. 17. august.
Dernæst, d. 24. august, får vi besøg af Martin Haubro, der vil fortælle om DM-triumfen og komme med en dugfrisk rapport fra Skak OL.
Efter den "opvarmning" starter klubturneringen d. 31. august.
Såfremt vi kan få tilslutning, vil vi i år meget gerne starte en "begyndergruppe" for spillere med begrænset erfaring, men lyst til at prøve at spille nærskak i en klub. Spred venligst informationen til muligt interesserede.
Juniortræningen starter som tidligere meddelt d. 24. august.
Lars ØK