Grundliggende åbningsstrategi
Det gælder om at skabe en forskel / ubalance
Mange skakspillere antager, at åbningsspillet drejer sig om at udvikling af hvid og sort hære. Det er selvfølgelig ikke forkert, men den overordnede strategi for åbningspillet er at skabe en eller flere forskelle / ubalancer i stillingen og derefter udvikle sin hær omkring disse forskelle / ubalancer.
Hvis du f.eks. som hvid spiller d4 og e4 og sort har svaret med e6 og d6, så har du det man kalder en plads fordel idet du kontrollerer en større del af brættet. Du vil herefter udvikle dine øvrige brikker omkring denne forskel i den hvide / sorte (op)stilling.
Et andet eksempel er når hvid spiller den hvide springer til f3, og sort spiller Lc8-g4 for herefter at slå Sf3. Denne afbytning skaber en forskel/ubalance i Løber mod Springer i stillingen, idet hvid nu har to løbere og een springer, hvor sort har to springer og een løber. Så snart dette sker vil hvid forsøge at placere især sine bønder men også øvrige officerer på felter, der giver løberne "frit løb", idet løbere, der er lukket inde bag egen bondestruktur er mindre værd end en springer, der kan springe over egen bondestruktur. Så løbere foretrækker en åben stilling med lange diagonaler at arbejde på, hvorimod springer foretrækker en lukket stilling med stærk forpost felter omkring centrum, hvorfra de kan springe i mange retninger. Så efter afbytningen Lg4xSf3, vil hvid arbejde på at åbne op stillingen, hvorimod sort vil arbejd+e på at bevare stillingen lukket!