spacer

Mindeord for Erling Dam Mortensen og John Hansen

Det er nogle kedelige tidender som vor formand overbringer i denne tid om vore kære klubmedlemmer Erling Dam Mortensen og John Hansen. I denne sammenhæng vil jeg gerne riste en kort LVS-rune over dem begge to. Begge mødte til klubaftenerne stort set altid og var begge behagelige og fremkommelige personer med en høj grad af personlig integritet. Det kan lyde som en kliché, men de var ordentlige og hæderlige mennesker, hvor en aftale var en aftale og et ord var et ord.

John Hansen

John Hansen var – ifølge DSUs hjemmeside født i 1952 uddannet fra DTU som civilingeniør – eller som det hed dengang Polyteknisk Læreanstalt. John var inkarneret 1.f4-spiller (Bird), og jeg mindes ikke i mine to år i klubben, at han afveg fra dette åbningsvalg. Det blev spillet yderst konsekvent. Hvis man spillede 1.e4 imod ham blev man mødt lige så overbevisende af Aljechins Forsvar (1.-,Sf6). Når John var på toppen, så skulle man passe på, for han gik direkte efter struben på én, det var kongeangreb og taktiske muligheder i stillingerne, som var Johns speciale. Da Martin Haubro underholdt os over to klubaftener i efteråret erindrer jeg, at John fokuserede meget hurtigt på diverse kombinationer i de øvelser, som Martin Haubro bød på. Jeg selv er også blevet rullet hurtigt over ende af John i et par hurtigpartier, hvor han havde fået placeret en ubehagelig og altdominerende springer på feltet e5 (det var partier, hvor John havde spillet Bird).

Erling Dam Mortensen

Erling Dam Mortensen var – ifølge DSUs hjemmeside født i 1946- et stille gemyt, der havde en behagelig underspillet humor. Han fortalte mig, at han havde taget teknikumingeniør i barakkerne på Niels Bohrs Alle´ ved Odense Universitets Center (i dag Syddansk Universitet). Sidenhen kom han til at arbejde på DTU – og det morede ham, at med flytningen til vores nuværende klublokaler var han kommet så tæt på sin tidligere arbejdsplads som man kunne, for han parkerede samme sted til klubaftenerne, som han havde gjort, dengang han arbejdede på DTU. Han havde nok et større åbningsrepertoire end John og man fornemmede også en større positionel indsigt – til gengæld blev han nok overtrumfet af John på det taktiske område. Erling spillede med hvid hovedsageligt 1.d4, selvom han godt kunne overraske med andre åbningstræk fx 1.Sf3. Han kunne være svær at spille imod, da han havde teorikendskab og var god til at forsvare sig. Det måtte jeg bitterligt erfare sidste år i en af vores hurtigturneringer, Erling forsvarede indædt sin merbonde i accepteret kongegambit og til sidst indkasserede han det fulde point i et bondeslutspil.

Æret være deres minde.